Monday, 11 June 2012

Læg følelserne på hylden, hvis du kan! – når du kommunikerer med det offentlige


"Spørg ikke, hvad din kommune kan gøre for dig, men hvad du kan gøre for din kommune". 


Vi forventer som borgere et enormt højt kompetenceniveau fra det offentlige system, kommunale medarbejdere skal være ”alvidende” og ekstremt professionelle, men hvad med os selv som borgere? Vi har gode rettigheder i vores velfærdssamfund, men har vi ikke glemt at til rettigheder hører også et vist ansvar og pligter. 
Er det nok at betale skat, eller skal vi ikke også være ordentlige borgere? Hjælpe hinanden, tale ordentligt til de kommunale medarbejdere og opføre os ordentligt over for de valgte politikere. Vi lader vores følelser få frit spil på flere fronter. Vi må indse at de forventninger vi har til det offentlige også må gælde for os selv. 
Tit er det, for os som borgere, alvorlige forhold, vores sag drejer sig om og derfor får følelserne frit spil, men er det særligt professionelt af os? De offentlige medarbejdere vi møder på vores vej, er også mennesker når de har fri. Vi er som mennesker ”privat person”, men vi burde også kommunikere som borger, med de rettigheder og pligter der følger med det ansvar. 

No comments:

Post a Comment