Læg følelserne på hylden, hvis du kan! – når du kommunikerer med det offentlige

"Spørg ikke, hvad din kommune kan gøre for dig, men hvad du kan gøre for din kommune". 

Vi forventer som borgere et enormt højt kompetenceniveau fra det offentlige system, kommunale medarbejdere skal være ”alvidende” og ekstremt professionelle, men hvad med os selv som borgere? Vi har gode rettigheder i vores velfærdssamfund, men har vi ikke glemt at til rettigheder hører også et vist ansvar og pligter. 

Er det nok at betale skat, eller skal vi ikke også være ordentlige borgere? Hjælpe hinanden, tale ordentligt til de kommunale medarbejdere og opføre os ordentligt over for de valgte politikere. Vi lader vores følelser få frit spil på flere fronter. Vi må indse at de forventninger vi har til det offentlige også må gælde for os selv. 

Tit er det, for os som borgere, alvorlige forhold, vores sag drejer sig om og derfor får følelserne frit spil, men er det særligt professionelt af os? De offentlige medarbejdere vi møder på vores vej, er også mennesker når de har fri. Vi er som mennesker ”privat person”, men vi burde også kommunikere som borger, med de rettigheder og pligter der følger med det ansvar. 

Medborgerskab som fag i folkeskolen? - en god idé!

I TV2 Nyhederne vågnede vi til udtalelsen om at det Radikale Venstre, gerne vil indføre faget: ”Medbogerskab” i folkeskolen, et fag hvor de snart myndige unge mennesker kan lære om at tage ansvar for deres egne skatteforhold, selvangivelsen m.m.

Det er en god investering at undervise i medborgerskab, både økonomisk og som en investering i vores demokratiske værdier. I min egen undersøgelse af borgernes syn på og holdninger til kommunikationen med det offentlige, viser det sig at de unge gerne benytter de nye selvbetjeningsteknologier og selv er i stand til at finde informationer, men at problemet er at de ikke kender begreberne indenfor det offentlige og at de i mindre grad føler ansvar som med-borger!

For de ældre gælder det modsatte forhold. de ældre, de tager i høj grad ansvar, kender begreberne, men er desværre noget mere usikre i forhold til at benytte selvbetjeningsteknologierne 2008 Internettet.

Vi er som borgere i dag ikke så aktive i politiske partier og i mindre grad medlem af fagforeninger, steder hvor vi også kunne diskutere vores værdier som borgere i vores velfærdssystem og hvad det vil sige at være borger og medborger.

Således diskuterer vi og giver udtryk for vores holdninger i højere grad som forbrugere, hvor vi tænker på hvad vi har ret til, i vores velfærdssystem og mindre som borgere.