Wednesday, 11 January 2012

Medborgerskab som fag i folkeskolen? - en god idé!


I TV2 Nyhederne vågnede vi til udtalelsen om at det Radikale Venstre, gerne vil indføre faget: ”Medbogerskab” i folkeskolen, et fag hvor de snart myndige unge mennesker kan lære om at tage ansvar for deres egne skatteforhold, selvangivelsen m.m.

Det er en god investering at undervise i medborgerskab, både økonomisk og som en investering i vores demokratiske værdier. I min egen undersøgelse af borgernes syn på og holdninger til kommunikationen med det offentlige, viser det sig at de unge gerne benytter de nye selvbetjeningsteknologier og selv er i stand til at finde informationer, men at problemet er at de ikke kender begreberne indenfor det offentlige og at de i mindre grad føler ansvar som med-borger!
For de ældre gælder det modsatte forhold. de ældre, de tager i høj grad ansvar, kender begreberne, men er desværre noget mere usikre i forhold til at benytte selvbetjeningsteknologierne 2008 Internettet.

Vi er som borgere i dag ikke så aktive i politiske partier og i mindre grad medlem af fagforeninger, steder hvor vi også kunne diskutere vores værdier som borgere i vores velfærdssystem og hvad det vil sige at være borger og medborger.

Således diskuterer vi og giver udtryk for vores holdninger i højere grad som forbrugere, hvor vi tænker på hvad vi har ret til, i vores velfærdssystem og mindre som borgere.